Aftenen startede som den skulle
Håret og tøjet sidder som det skal
Alle mennesker som betyder noget er her
Alkoholen har sat sine spor
Det snurrer rundt lige bag øjnene
Næsen er også ved at gøre ondt
Tjekkede i spejlet der var ingen spor
En taxa uden en krone på lommen
Kan reddes når man har “the look”
Adgang alle steder
Id er intet behov
Skoene begynder at klemme
Den eneste der skal et stykke
Skyggen er ikke alene
Mørket overtager sindet
En hånd der ikke forsvinder
Kjolen har rifter og er grim
Intet gik som det skulle
Nu er spejlet det værste
At se hvordan man selv var skyld i,
hele ens verden falder sammen på en aften.
Var en bytur virkelig det værd?
…Det er, helt uden spøg, det bedste lyrik jeg har læst i længe! Det beskriver i al sin enkelthed et ungt sind helt ud til fingerspidserne. Er det en reel oplevelse? – hvis dette er tilfældet er lyrikken modigt skrevet!
Sørgeligt digt, i hvert fald i min fortolkning. Men det er dælme godt skrevet, virkeligt flotte sprogbilleder, og stemningen kan næsten mærkes.
Alt sammen uden det bliver en kliché, i min optik.
Flot!
Ja, det er virkeligt flot!Og som Stjernefiskeren påpeger: Helt fri for klicheer.
Måske er det netop det personlige som gør dette digt så ægte og flot – det går ret tæt på, og man sympatiserer og identificerer sig med ‘hovedpersonen’.
Utroligt dybt digt, jeg tror rent faktisk, at jeg kan identificere mig med den oplevelse, som du beskriver. Jeg håber derfor, det ikke er noget, du har gennemgået – ligesom jeg. Men ligesom hyggekrogen siger, så er det fantastisk modigt skrevet, hvis du selv har oplevet det. Det er især fantastisk, hvordan de enkelte sætninger er med til at danne en helhed for historien, som udspiller sig i ens hoved.
Benedichte. Selvom jeg har læst digtet før, er det som om, at digtet rører mig mere og mere, jo flere gange jeg læser ordene. Du har valgt de helt rigtige ord, der danner det mest forfærdelige scenarie, en ung pige kan komme ud for – en levende mareridt. Især linjen “Skyggen er ikke alene” er en formidabel beskrivelse af det man inderst inde altid frygter, når man er på vej hjem alene.
Flotte sproglige vendinger, der trykker på “tåreknappen”.
WOW, Benedicthe!
Hvor er det bare flot skrevet. Jeg er målløs, og sidder med de vildeste kuldegysninger.
Det er så skræmmende at læse, selvfølgelig fordi oplevelsen er frygtelig. Men samtidig synes jeg bare det er så godt skrevet. Det fanger én helt ind til det dybeste, og man ved slet ikke hvad man skal gøre ad sig selv, efter man har læst digtet.
Uha, håber ikke den er reel?
- men anyways…super flot skrevet! Er du da vimmersvej!
Pyha Benne!
Du har da nogle skjulte talenter, som man ellers ikke har set til?
Det er et virkelig flot digt og det går lige ind, no doubt!
-Jeg tror jeg kan gennemskue hvilken aften du hentyder til og sagen er den, at jeg selv har stået i samme situation, hvor jeg gang på gang har spurgt mig selv ”var det virkelig dét værd”..Svaret finder man aldrig.. Men en klog mand sagde engang disse ord til mig ”everyhing happens for a reason” og derfor, giver jeg ordene videre til dig.. Jeg tror på, at altid har en årsag.. Men det er mig endnu ukendt, hvad årsagen i visse tilfælde har været.. Trods dette, vil jeg alligevel fortsætte min ”overtroiske” side og hvem ved -måske svaret kommer en skønne dag?
Jeg ved bare, at jeg kan absolut ingen mening med livet finde, hvis ikke ordene er sándt?
Finder jeg nogensinde svaret? -nej!
Derfor -Lev i nuet og respektér det hændte …